Du er her: Cirkus3.dk »

Category : Pressemeddelelse

Pressemeddelelse: JULEMANDENS JULESHOW

Det er en fornøjelse at kunne tilbyde et Juleshow velegnet til juletræsfester i virksomheder, fagforeninger og daginstitutioner med op op til 2000 deltagende personer.

“JULEMANDEN JULLE & SØNNEN JULIUS”-JULESHOW ER UDVIKLET GENNEM DE SIDSTE 20 ÅR.

Det er de kendte klovner ”Charlie & Binalto fra Cirkus 3” som står bag den populære Julemand Julle og nissen Julius.

Showet starter i misforståelsernes univers og bevæger sig over i det stemningsfyldte og traditionsbundne, med bla. kendte julesange, sanglege og især dans om juletræet . ”Julle” er den rare gamle julemand, der for første gang har sin 100 årige søn Julius med til Danmark for at lære sønnen hvordan man holder juletræsfester i Danmark. Pga. Julius`s manglende modenhed og uvidenhed om sange, lege og juletraditioner medfører det adskillige forviklinger og misforståelser. Julemanden må derfor søge hjælp hos børn og voksne for at gennemfører de mest elementære julesange, lege og juletraditioner.

Julle & Julius juleshow indeholder traditionelle danske julesange, sanglege, dans om juletræet, hjemmekomponerede tekster på kendte melodier.
Cirkus 3′s juleparke dvs. klovneshow og julemandsentre samt musiker, hvis det ønskes, er igennem de sidste 20 år blevet brugt som underholdere til 100 af Danmarks største virksomheders juletræsfester..

Julle og Julius juleshow er tilrettelagt med stor respekt for danske juletraditionen.

Pressemeddelelse: Cirkus 3 klovne trio lancerer…

CIRKUS 3 KLOVNE TRIO LANCERER DERES 35 ÅRS JUBILÆUMS SHOW

Cirkus 3 er bla kendt som: ‘klovnerne på motorcyklen’ fra DR. 1. TV ” Fjernsyn fordig”Cirkus 3 laver de rigtige gode gammeldags uforfalskede klovnenumre. Det er den klassiske klovnetrio, som udfolder sig i fuld flor. Klovnetrioen er opbygget traditionelt med den hvide klovn Alfredo som syntes han er guds gave til alt og alle. Han er utrolig selvoptaget og kan ikke gøre noget forkert. Over for ham er der Charlie og Binalto (de 2 auguster) som tager alt bogstaveligt og syntes de skal hjælpe hver gang de har chancen. Det kommer der jo konstant konflikter ud af til evig morskab for publikum. Børn og barnlige sjæle nyder at se Alfredo som autoriteten, blive taget på ordet og pillet ned. Der er ingen tvivl om hvor loyaliteten er.
De tre klovne Alfredo, Charlie & Binalto har tilsammen opført over 6.000 klovneforestillinger i Danmark og i udlandet, enten som den klassiske klovnetrio Cirkus 3 eller som Charlie & Binalto fra Cirkus 3, (som igennem de sidste 22 år har været Danmarks mest benyttede klovneduo).

Den kommende jubilæumsforestilling indeholder højdepunkter fra Cirkus 3`s klovnespots fra DR-TV.

Derfor er det med stor fornøjelse at vi igen kan formidle informationsmateriale om Cirkus 3 – igen som aktiv klovnetrio.

Cirkus 3’s 35 års jubilæumsforestillingen indeholder udelukkende numre dr. 1 “Fjernsyn for dig”

Opera
Dansenummeret
Lydpletten
Vandkamera
”Det klassiske lagkage nummer”

Alle klovnenumrene er bygget op på den klassiske måde hvor Alfredo vil vise alle sine færdigheder og Charlie og Binalto gang på gang kommer til at forpurre dem. Ikke af onde hensigter nærmere naiv godhed. Det er den form for klovnerier som alle bør opleve da det ligger dybt i vores kulturarv. I utallige sammenhæng bliver de klassiske klovnefigurer brugt i pædagogisk sammenhæng. Derfor er det vigtigt at kende dem, forstå dem og ‘måske’ elske dem. Der er ikke mange traditionelle klovne tilbage indenfor underholdningsbranchen i dagens Danmark.

Cirkus 3 kan optræde med deres klovneshow næsten alle steder både indendørs og udendørs. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle kan se og at der er et spillerum for klovnerierne. Klovnerne har optrådt mange forskellige steder og er vant til at tilpasse sig forholdene. Lige fra udendørs i de Franske alper til den store scene på Dyrehavebakken, på legepladsen eller i et opholdsrum i den lokale børnehave og selvfølgelig i velegnede teatersale. De medbringer selv alt hvad de bruger, så arrangørerne skal ikke tænke på andet end at at børnene er der, og sidder godt. Cirkus 3 kommer altid i god tid.

Cirkus 3 har optrådt sammen siden 1979 og fik deres helt store gennembrud, da DR TV i 1989 lavede de spots som er vist over 200 gange i ”Fjernsyn for dig”. Her starter de 3 klovne med at komme kørende på en gammel motorcykel med sidevogn. Efter deres klovnenummer stikker Charlie og Binalto af fra Alfredo på motorcyklen. Det har givet dem tilnavnet “klovnerne på motorcyklen”. Med over 5000 optrædener igennem årende er Cirkus 3 kendt i størstedelen af landet.

Pressemeddelelse: CIRKUS 3′S FORESTILLING “Hjælp jeg mangler en klovn!”

ER DANMARKS MEST BENYTTEDE ARTISTFORESTILLING FOR 2-6 ÅRIGE.

“Hjælp jeg mangler en Klovn!”
Charlie har overtaget cirkus og besluttet at modernisere – ingen børn og klovner. Men det går ikke. Han er nødt til at få sin gamle makker Rudolf på banen igen. Men Rudolf er ikke sådan lige til fals – i hvert fald ikke udadtil. For at få ham overtalt til at blive den klovn, han en gang var, må Charlie bl.a. selv stige ud af direktør-rollen og finde sin indre, ægte klovn igen. Først da de kan mødes i børne- og øjenhøjde kan klovnerierne få fuld skrue. Et spil om status, indre længsler og lysten til at lege.

Forestillingen er ideel til biblioteker, daginstitutioner og dagplejen, men kan sagtens benyttes til arrangementer hvor forældre og ældre søskende deltager. F eks. sombørneunderholdning på biblioteker og jubilæer, samt div. sommerfester og julearrangementer.

Pressemeddelelse: Charlie & Binalto fra Cirkus 3

DANMARKS MEST BENYTTEDE KLASSISKE KLOVNEDUO

MED 3000 FORESTILLINGER IGENNEM DE SIDSTE 35 ÅR. Klovnerne Charlie & Binalto er de to naive spasmagere fra klovnetrioen Cirkus 3. Med mange års erfaring og med udgangspunkt i de Tv-spots som Charlie & Binalto har produceret sammen med DR-TV og Nordisk Film, turnerer Charlie & Binalto med deres klovneshows. De to traditionelle “August” typer arbejder, til tider, stilfærdigt og lunefuldt med pistoler, balloner, saxofon, klaver, vand, sang, rockguitar, stiger, balancer og meget andet. Det ”klassiske” klovneshow afsluttes med en obligatorisk lagkagefarce..!

Cirkus 3 er bla. kendt fra DR-TV`s børneudsendelser “Fjernsyn for dig” (klovnerne på motorcyklen). Cirkus 3 har derudover medvirket i forskellige programmer på TV-2, i Søren og Lottes børneudsendelser ”Børneplaneten 2001” på TV Danmark 2, og DR`s radioudsendelse “Olivias Højhus”, samt tilrettelagt og afviklet den klassiske klovnefestival 2003 i Lyngby Kulturhus. I 2004 producerede Cirkus 3 i samarbejde med Nordisk Film 12 små klovnespot som var målrettet det internationale tv-marked.

Charlie & Binalto har igennem 35 år, og de sidste 27 år som professionelle klovne, medvirket i over 3000 klovneforestillinger i Danmark. Alene i år 2013 har de to klovne opført deres show 125 gange. Tilskuerantallet pr. forestilling, har igennem årene varieret fra 5 -3000 personer.

Legoland og Dyrehavsbakken er de mest international kendte steder i Danmark hvor Charlie & Binalto har optrådt. Udenfor Danmark, har de to klovne optrådt i Frankrig, Tyskland, Polen og i Sverige. Derudover har Charlie & Binalto været på ”Cuba” med deres nonverbale klovne- show – 7 ord på spansk, samt mængder af universelle klovnerier var det nødvendige, for at fastholde 600 cubanske børn. I august 2001 var Charlie & Binalto på Grønland og i Bosnien. I Bosnien optrådte Charlie & Binalto for de bosniske børn der var tilmeldt det danske fodboldskoleprojekt. ( Et samarbejder mellem Anders Levinsen, DBU, UEFA, EU).

I 2001 havde Charlie & Binalto den ære at få lov til, som de første i Danmark, at optræde i selve Folketingssalen på Christiansborg i forbindelse med Folketingets Juletræsfest.
I Påsken 2002 blev Grønland besøgt igen, 2004 blev det Polen og i 2010 gæstede de to klovner Færøerne. Som tidligere nævt har Charlie & Binalto, i samarbejde med Nordisk Film produceret 12 små klovnespots. Disse klovnespots udbydes til salg i TV-2`s salgskatalog. Målgruppe: Udenlandske Tv-kanaler.